En lille anekdote fra den virkelige verden #3

Jeg har, i løbet af to dage, formået at blive brændt af tre gange. To gange i går, en gang i dag. Men bevares, for en gangs skyld passer det, min mor altid siger. "Det skal gøre ondt før det kan gøre godt."

Fordi guess what? Efter at blive brændt af to gange i streg  i går, luskede jeg i Stereo Studio (et eller andet skulle jeg jo lave, for jeg gad ikke hjem) for at kigge. Jeg havde egentlig ikke planer om at købe noget, før jeg fandt Black Swan til 50 kroner. Jeg bestemte mig for at tage den, og så gå over for at se om der var nogle fede serier jeg ville købe. Jeg fandt Supernatural og tænkte "hey, den kan jeg godt købe også.", indtil jeg spottede Pretty Little Liars. Jeg satte Supernatural tilbage og besluttede mig for at købe PLL i stedet. Lige inden jeg skulle betale så jeg to sæsoner af Sherlock, smed alt hvad jeg havde i hænderne og købte de to i stedet for. Jeg har brugt otte timer på at se Sherlock i dag. Min mor mener at jeg er blevet gal, meeeeeen:












Læs den første anekdote her og den anden her

Cheers og fed lørdag!
Out ~

Pretty Little Liars - LOL NOPE

For at det hele giver mening vil jeg gøre én ting klart:
Jeg er meget paranoid og alene hjemme. Ja.

Basically, jeg har lige færdiggjort sæson 2 af Pretty Little Liars. Jeg har én ting at sige: I'm so done.  Chuckie-dukker, en klam stalker, skræmme skræmme skræmme. Jeg bliver enormt paranoid når der er folk der creeper i film, så jeg sidder pt. rullet ind i en dyne og føler nogenlunde det:

Jeg er overrasket, forvirret, skræmt og den følelse man får, som man ikke aner hvordan skal beskrives. Ja, du ved sikkert hvad jeg mener, ehehe.
Og OH MY GOD da der var en vammel chuckiedukke der begyndte at tale inde fra et skab. NOPE.

Ser du Pretty Litte Liars? Lad høre! :D
Out ~

En lille anekdote fra den virkelige verden #2

Frimodul. Jeg sidder i kantinen og scroller henover mit Tumblr-dashboard. Ved bordet ved siden af sidder en dude og laver noget gruppearbejde i spansk mens han spiser pomfritter fra Føtex. Pludselig kommer hans lærer for at tjekke op på gruppen, og følgende samtale foregår:
Lærer: "Hvorfor sidder du og propper pomfritter i halsen?"
Dude: "Fordi jeg er single."
Lærer: "Hvad?"
Dude: "Ja, hvis jeg nu havde en kæreste ville jeg proppe noget andet i halsen."
Lærer:
Dude:
Lærer:
Mig: "Ej hvor er det akavet...." *synker ned bag skærmen og dør af grin og flovhed*


Her er en gif der beskriver mine følelser:















Læs den første lille anekdote her

Om at se programmer med smukke mennesker

Miss Universe, Superbowl, modeshows. Jeg ser dem allesammen. Samtidigt sidder jeg og fylder mit ansigt med is og klynker over at jeg ikke ligner dem. For real, jeg er så ynkelig. Og akavet.
Jeg er alene i weekenden, og min lørdag morgen bliver brugt på at se Miss Universe 2012. Fuck mig. De er pissesmukke at se på, og så ser man mig ligge på sofaen under dynen. Småfed, doven og deprimeret over ikke at være så smuk. Dobbeltmoralsk? Ja, det kan du tro.

I skrivende stund skal de vise nationaldragter, og jeg tager mig selv i at tænke "Godt Danmark ikke gik videre." fordi det er her jeg tænker: Vent, har vi overhovedet en reel nationaldragt?
Og bikinier? Fuck, det må da være MEKAKOLDT tænker jeg lidt. De har jo intet fedt på kroppen. Eller tøj, for den sags skyld. Men de skal danse til Levels, hvilket er cool. Men hold kæft hvor er det også koordineret.

Jeg er alligevel lidt imponeret over det, de kommer fra. Ph.d'er, professionelle dansere, MOTORSPORT, for at nævne nogle få. Og så bemærkede jeg at der var en af dem, som lignede Troian Bellisario, hvilket er nice for hun er ret lækker. Ehehe.

Men jeg klynker over ikke at være så smuk, hvad med dig? LAD HØRE! :D

Out ~