Kender du det, når man sidder i en time og keder sig? Pludselig laver man et eller andet random. I dag sad jeg i historietimen og tog mig selv i at synge "Bubbi bjørnene"-titelsangen. Det gav mig idéen til dagens Musik mandag. I dag vil jeg smide syv sange ind, som alle 90'er børn forhåbentligt kender og elsker! (Eller hader, hvis de er virkelig nederen, hæ)
Den første er vores allesammens ven, Johnny Bravo. Hvilket 90'er barn kender ikke ham? Lidt for selvsikker, lidt for flirtende og altid lidt for pumpet. No really, hvem her elsker ham ikke?
Den næste er en af Cartoon Networks klassiskere; POWERPUFF PIGERNE. Vi kender dem, vi elsker dem, og vi har altid grint lidt af Mojo Jojo. Om ikke andet, er det en af de tegnefilm jeg savner at se.
Pokémon skal selvfølgelig også med på listen. Det er nok en af de vigtigste 90'er-tegnefilm, så hvem kunne tillade sig at lade være?
Jeg ved ikke om det bare er mig, som kan huske Thomas og Tim, men nøj, hvor jeg elskede den tegnefilm! Jeg elsker den, sandt at sige, stadig en lille smule.
En anden vigtig sang, er fra krummerne. Man er som man er. Ikke nok med at sangen har et godt budskab, den er også sjov at synge. OG! Filmen er stadig sjov at se, selvom man i dag er over ti år ældre!
Halvvejs gennem listen finder vi Mumitroldene. Bare fordi de er finske, awesome og fucking adorable! Og sangen er ret cheerful.
Til slut, noget jeg virkelig savner. Den sødeste bjørn i hele verden! (På en delt førsteplads med Bamse) BJØRNEN I DET BLÅ HUS! Selvom det er godt og vel otte år siden jeg sidst så det, kan jeg stadig synge med på introen!
Det var alt for nu. Hvilke sange kan du huske fra din barndom?






























