onsdag den 25. april 2012

PRÆMIEREDAG

IDAGIDAGIDAG!
At dømme fra den indledning, kan du vel regne ud at jeg har haft en utroligt god og spændende dag i dag. Vi fremførte vores episke musical for skolen, første gang klokken 9:45, og derefter igen klokken 12:00. Det gik så utroligt godt begge gange, men det var absolut den sidste der gik bedst. Vi lavede, sandt at sige, et par fuckups i første forestilling. Anden forestilling kørte upåklageligt og vi havde det supersjovt både før, under og efter forestillingerne.
Vi indledte dagen med at møde klokken 8:00 (hvilket betød at jeg missede en matematikprøve), for at gå i sminken, klæde om og varme op. Opvarmningen var nogle stemmeøvelser, massage og fællessang i form af "Jeg er så lykkelig". Ikke at nogen af os er superreligiøse, men vi skulle hypes på en eller anden måde. Det blev så den sang med klaver, trommer og diverse andre sjove instrumenter.
Klokken 9:30 begyndte folk at få frikvarter og strømmede til aulaen for at få en god plads, så der var allerede ret mange mennesker. Vi begyndte klokken 9:45 og var færdige lige omkring klokken 11:20, hvorefter vi havde tid til at slappe af, snakke med vores venner og få noget at spise. Herefter kørte vi anden forestilling klokken 12:00, og vi var færdige omkring klokken 13:30. Vi ryddede op på scenen, bag scenen og i sminken, hvorefter vores instruktør lige sagde et par rosende ord og evaluerede på forestillingerne.
Vi sluttede dagen på den lokale kro, hvor vi satte os ved et langt bord og fik en sodavand og snakkede stykket igennem. Alt i alt har vi haft det skidesjovt. :D

Har du haft en god dag i dag?
- Camilla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar