Yes. I dag har vi fået at vide hvilke eksaminer vi skal op til i løbet af sommeren. For dem, der er venner med mig på facebook, følger mig på Twitter eller på Dailybooth ved måske allerede, at jeg ikke skal op til nogen reelle eksaminer, hvilket ærger mig supermeget, for dem skal jeg jo så tage næste år. MIT. LIV. ER. SLUT.
Og dog, jeg skal til nogle årsprøver, så helt sommerferie har jeg ikke. Jeg skal op til to mundtlige, tysk og historie, og to skriftlige, dansk og engelsk. Jeg er supernervøs for de mundtlige, men jeg glæder mig alligevel lidt. Første årsprøve er allerede den 5. juni, det er dansk og det bliver skægt. Den sidste er den 25. juni, det er historie og jeg glæder mig ikke.
Min prøveplan ser sådan ud og det er da fornuftigt nok. Teknisk set har jeg ferie efter den 25. juni. Det klager jeg ikke over.
Skal du op til nogen eksaminer? Hvad? Fortæl om det!
Over and out! ~

Ingen kommentarer:
Send en kommentar