onsdag den 30. maj 2012

Læseferie og sommerhus

Som du nok ved, fik jeg læseferie for en uge siden. Min skole valgte bare lige at lægge et AT-forløb ind fredag, i går og i dag. Ikke at jeg følte for at skulle foretage mig det helt store, men jeg fik da skrevet en opgave, afleveret den og nu har jeg læseferie.

I weekenden var jeg i sommerhus ved Ringkøbing, med min moster + familie, min onkel + familie og min mormor + morfar, fordi det var min morfars fødselsdag. Derfor har jeg ikke haft tid til at blogge, da der ikke var nogen form for internet i miles omkreds derude. Men hvad søren, det var hyggeligt. Der var pool og spa, så jeg har aldrig været så ren i mit liv. Derudover har vi spist utroligt meget kage. Min mor og jeg bagte to chokoladekager, to drømmekager, to kanelkager, fire marengsbunde og tolv lagkagebunde. Jeg ved ikke hvorfor der blev lavet så meget, for vi var kun seksten personer. Generelt var det en hyggelig tur, bortset fra den konstante råben og skrigen fra mindre familiemedlemmer, der konstant skulle slås. .____.

Nu sidder jeg i min sofa og nyder min velfortjente læseferie, mens jeg hører Rise Against og spiser kage.

Over and out! ~

Ingen kommentarer:

Send en kommentar