tirsdag den 8. maj 2012

Negle ♥

Hejsa.
Det, du er ved at læse, bliver et indlæg, der handler om min kærlighed til negleog neglelakker. Hvis du ikke gider det, kan du altid finde noget andet. Hvis du også elsker neglelak, læs endelig videre! :D

Jeg elsker mine negle og jeg elsker når der er farver på mine negle! Om det er mønster eller bare ensfarvet neglelak, er jeg næsten ligeglad med. Hvis det glitrer, endnu bedre! Her er et billede af de neglelakker jeg har stående hos min mor. Der er godt 45. Til højre står; to overlakker, en underlak og to effektlakker (En mat og en, der giver neglene et silkeagtigt look).

Jeg går meget op i at bruge en sund håndcreme på mine hænder og negle, rense mine negle og passe godt på mine negle. Til at passe mine negle, bruger jeg Sally Hansens "Maximum Growth". Det den gør er, at den ligger som et ekstra lag på neglen, og derved gør den stærkere. Man påfører et lag hver dag i en uge, og så kan man faktisk allerede se resultater. En flaske koster 89,95 kr. i Matas.


Til at passe på mine hænder, give dem fugtighed og blødgøre dem, bruger jeg Danalekt håndcreme. Det er uden parfume, parabener, lanolin og farvestoffer. Altså en rigtig god håndcreme. Jeg ved ikke præcist hvad den koster, da min mor får dem fra sit arbejde. Man kan sikkert finde en tube (som holder overraskende længe) til omkring 29,95 kr. Det skal lige siges, at pengene er givet rigtig godt ud. :) 

Til at fjerne min neglelak, bruger jeg helst Matas' stribede neglelakfjerner. Den er supergod ved huden og efterlader huden blød og glad.
En god måde at fjerne neglelak på:
- Tag en vatrondel, og dup en lille smule(!) neglelakfjerner på.
- Læg vatrondellen med den fugtige side nedad på neglen, og pres let på neglen i 8-10 sekunder.
- Træk vatrondellen ud over fingerspidsen, mens du stadig presser på den.
- Fjern overskydende neglelak med en vatpind eller den anden side af vatrondellen.
- Vask dine hænder, tør dem grundigt og påfør en god fugtighedscreme.
Det er den måde jeg selv bruger, da negelakfjerneren lige skal have lov til at blande sig med lakken, for at gøre det lettere at fjerne. Det, at jeg bruger fugtighedscreme efter at have fjernet neglelakken gør, at jeg får bløde og glade hænder. :)

Det var alt for nu. Vi blogges ved! 


Husk at tjekke denne fede blog med neglelak, nailart og alt neglerelateret: You've been polished!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar